Workshops


for kunst- & personaleforeninger

Workshop og besøg på værkstedet i Den Dybe Tallerken

Arrangementer tilbydes for kunst- eller personaleforeninger. I får mulighed for at dekorere krus eller skåle (eller andre emner efter aftale), som jeg har drejet og klargjort på forhånd. Efterfølgende bliver jeres kunstværker tørret, glaseret og brændt, og kan efter ca. 3 uger afhentes på værkstedet. Jeg giver naturligvis en grundig instruktion, så alle kan deltage uanset kundskaber og forudsætninger!

Arrangementet kan også være et foredrag. Jeg fortæller om de forskellige teknikker og materialer indenfor keramikken, om hvordan mit eget arbejde med leret foregår, om min uddannelse og mit værksted. Om mit ophold på et pottemageri i Norge, og hvorfor jeg laver de ting jeg gør. Jeg kan også vise nogle enkle teknikker, f.eks. drejning eller dekorationsteknikker.


pr. pers. fra


200 kr.

Praktiske informationer

Arrangementet kan skræddersys så det imødekommer foreningens ønsker, det kan f.eks. kombineres med en rundvisning i Erhvervsparken, og bla komme rundt og besøger nogle af de andre kunstnere, der har deres værksteder på samme adresse. Der er plads til ca. 16 personer i værkstedet og arrangementet varer ca. 1½ time, og kan foregå både i dag- og aftentimerne året rundt. Det skal bestilles senest en uge i forvejen, men det er altid en god idé at bestille i god tid.
Er I flere end 16 deltagere kan arrangementet afholdes i et af Erhvervsparkens mødelokaler, ved siden af værkstedet. Bemærk at dette skal bestilles i god tid. Her kan arrangementet også kombineres med et traktement, det kan være kaffe, kage, frokost, sandwich eller lignende. Ring og hør nærmere om pris og varighed.


minimum


6 pers.