Keramik workshop


åbent kursus for alle keramikinteresserede

Åben workshop på værkstedet

Et par gange om året er der mulighed for at deltage i en åben workshop på værkstedet. Det vil være en dag, hvor du kan komme og prøve kræfter med lerets forunderlige univers sammen med andre keramikinteresserede. Du får mulighed for at dekorere krus eller skåle (eller andre emner efter aftale), som jeg har drejet og klargjort på forhånd. Efterfølgende bliver kunstværkerne tørret, glaseret og brændt, og kan efter ca. 3 uger afhentes på værkstedet.
Jeg giver naturligvis en grundig instruktion, så alle kan deltage uanset kundskaber og forudsætninger! Har nogen lyst til at dekorere mere end én del koster hver del 200 kr.


pr. pers.


200 kr.

Praktiske informationer

Workshoppen varer ca. 1½ time, og afholdes får grupper af ca 16 personer pr. gang, pladserne er efter først til mølle princippet. Næste åbne workshop vil blive udbudt i god tid her på hjemmesiden, så man kan nå at få en plads på holdet. Der skal mindst være 8 betalende deltagere, for at en åben workshop gennemføres. Arrangementet henvender sig primært til voksne, da arbejdet med ler og begitninger godt kan give små udfordringer! Men større børn ifølge med en voksen, som kan hjælpe dem, er også velkommen.


minimum


8 pers.